Besøg regionerne
Det østlige Holstein og Lübeck viser sig fra deres bedste side. Marinaerne langs floden Trave åbner sig mod verden, som de ligger dér tæt på hansestaden Lübeck. Lystbådehavnene i Lübecker Bugt er især imponerende på grund af de moderne faciliteter og de mange turistattraktioner. Og i havnene langs Femerns kyst kan du nyde en blanding af førsteklasses infrastruktur og idyllisk, naturlig atmosfære.
På Lolland og Falster er havnene præget af deres unikke beliggenhed, omgivet af natur og seværdigheder. I området finder du rolige ankerpladsers ensomhed, mulighed for at fortøjer i traditionelle havnebyer med hvide badestrande eller marinaer i livlige byer med et imponerende tilbud til turisterne. Magasinet segeln siger: Der er ikke noget at sige til, at Danmark er kåret som Europas mest attraktive sejlområde. Efter sejlturen er landgangen en helt særlig oplevelse. Uanset om det drejer sig om kultur, natur, shopping eller golf – der er noget for enhver. BalticSailing-partnerhavnene præsenteres med deres over 12.000 bådpladser nærmere på de følgende sider og byder dig hjertelig velkommen.